Velkommen til

Brinkdal

Et tilbud om støtte og udvikling til unge og forældre.
Læs mere under menupunkterne og kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale.

§54 Støtteperson

- til forældre med anbragte børn

I forbindelse med anbringelse af dit barn / børn har du ret til en uvildig støtteperson. Dette gælder uanset om anbringelsen, er med eller uden samtykke fra dig / jer som forældre.

 

En §54 Støtteperson bliver bevilget af kommunen og er gratis for forældrene.

 

Du kan bruge en §54 Støtteperson til

Jeg har ikke kontakt med din sagsbehandler eller andre uden din viden.

 

Vores samtaler er fortrolige, jeg har tavshedspligt og videregiver ikke oplysninger til din sagsbehandler eller andre.

Hvis det er hjælpsomt for dig / jer kan jeg i en periode være mellemled mellem dig og forvaltningen. Det kan f.eks være hvis du er i en svær periode med begrænset overskud, eller hvis konflikt niveauet er højt.

 

Kontakt mig gerne for en uforpligtigende samtale på telefon eller via kontaktformularen på forsiden.

Child holding mother's hand

Støttet samvær

Jeg tilbyder støttet samvær til forældre med anbragte børn. Støtten kan foregå i biologiske forældres hjem, i plejefamiliens hjem, på ture ud af huset eller i lokaler som kommunen stiller til rådighed.

 

I forbindelse med opstart taler vi om hvad du som forældre har brug for støtte til. Det vil foregå i et samarbejde med jeres familierådgiver, men det er vigtigt at du selv er indstillet på at få støtte, for at det kan blive et konstruktivt forløb.

 

I forbindelse med samværene afholder vi en kort samtale hvor vi taler om dine planer for samvær med dit barn og hvad du ønsker støtte til. Efter samværet har vi igen en kort snak om hvordan det gik og evt. planer for næste samvær.

 

Efter aftale kan der laves et kort notat efter hvert samvær, ligesom det er muligt at udfærdige en statusrapport.

 

Læs mere om lovgivningen omkring Støttet samvær her.

Kontaktperson §52.3.3

Alle forløb er individuelt tilpassede i tæt samarbejde med den unge, familien og forvaltningen, men kan f.eks bestå i følgende:

Til familien

Til børn og Unge

Læs mere om lovgivningen omkring kontaktperson her.

Mentor / Støtteperson til anbragte børn og Unge

I mit arbejde som Familiebehandler og §54 Støtteperson er jeg ofte i kontakt med anbragte børn og unge der ønsker en uvildig, tryg voksen som de kan tale med om det at være anbragt.

 

Det er Børn og Unge der er i klemme mellem biologiske forældre og plejeforældre. Det er også Børn og Unge der ikke tør gå til deres familierådgiver og familiekonsulent med deres bekymringer og problemer. De giver udtryk for at de ikke kender fagpersonerne godt nok til at være trygge i relationen og kan være usikre på hvad de kan fortælle uden at komme i klemme.

Depressed woman. Sad Mather hood

Ifølge lovgivningen har anbragte børn ret til en Støtteperson. Det er dog en person der skal findes i barnets netværk og som ikke er lønnet.

 

Min erfaring er, at mange familier med anbragte børn, enten ikke har en person i deres netværk som kan udfylde denne rolle, eller er bekymrede for at inddrage andre i den følsomme situation det kan være at
have et anbragt barn.

 

Der findes uvildige bisidderordninger for Børn og unge, f.eks. Børns Vilkårs fine tilbud. Desværre kan personerne fra denne ordning kun deltage i diverse møder med kommunen, men har ikke mulighed for at være en gennemgående tryghedsperson og sparringspartner i andre sammenhænge.

 

Jeg tilbyder derfor at være Mentor / Støtteperson for det anbragte barn / den unge, på lige vilkår som den §54 Støtteperson som forældre kan få.

 

Jeg tilbyder barnet / den unge støtte og vejledning igennem hele anbringelsesforløbet. Jeg er uvildig, men har en bred erfaring indenfor anbringelsesområdet. Jeg kan hjælpe den unge med at tale om de svære ting og finde ud af hvad der er af handlemuligheder. Jeg hjælper den unge med at forberede sig til møderne og deltager efter ønske.

 

Det er kommunen der kan bevilge et mentor forløb.

Om Brinkdal

Jeg hedder Lene Marcussen og driver konsulentfirmaet Brinkdal.

 

Min kerneydelse er §54 Støtte til forældre til anbragte børn, men jeg tilbyder også andre former for rådgivning og støtte inden for serviceloven.

 

Jeg henvender mig til forældre, familier, samt kommuner og tilbyder en professionel og nærværende indsats.

 

Jeg har et bredt netværk af andre fagpersoner inden for området, bl.a. konfliktmægler, psykologer, advokater, samt andre konsulenter indenfor familieområdet. Jeg har derfor mulighed for at indgå samarbejde eller henvise til andre fagpersoner hvis det er en omfattende opgave, eller derer brug for andre kompetencer end dem jeg kan tilbyde.

Jeg er uddannet Socialpædagog og Familieterapeut og har været selvstændig siden 2005. Jeg deltager løbende i relevante kurser og holder mig opdateret om såvel lovgivning samt ny viden om behandling. Jeg har tidligere arbejdet inden for Handicapområdet, Døgninstitution for børn og unge, Samværsafdeling, Familieinstitution, Dagbehandlingsskole og Familieplejeområdet.

 

Jeg har derfor en bred viden og erfaring at trække på i mit konsulentarbejde.

 

Jeg påtager mig primært opgaver i Nordsjælland, Hovedstadsregionen, samt Midtsjælland men der er situationer hvor det er muligt at jeg kan påtage mig en opgave, selvom du bor udenfor dette område. Det kan f.eks være hvis dit barn er anbragt i Nordsjælland og du ønsker en Støtteperson der kan deltage i møder på anbringelsesstedet, eller at der er brug for en lokal samværsstøtte.

 

Jeg er medlem af PS. Foreningen (Foreningen af professionelle støttepersoner)

Igennem årene har jeg løst opgaver i følgende kommuner:

Kontakt mig

Du er altid velkommen til at kontakte mig for yderligere information og eventuelle spørgsmål – eller bare for en uforpligtende snak.

 

Skriv / ring til mig eller udfyld kontaktformularen, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.